Stressfri firmaskiferie

Din sikkerhed for en succesfuld firmaskitur

Skixer laver virksomhedsskirejser til alperne

Vi står for planlægning, logistik og kommunikation, så du kan nyde en ferien med dine kolleger.

Det kan være stor opgave at planlægge en skiferie. Der er hundredvis af spørgsmål, der skal tages stilling til.

Hvor skal vi rejse hen? Hvordan kommer vi frem? Hvordan skal vi bo? Hvor lang tid skal vi være afsted? Skal vi bestille gennem et bureau eller skal vi stå for det hele selv? Hvad med forsikring? Hvor lejer vi ski og støvler? Hvordan får vi liftkort? Hvor er de bedste restauranter? Har de bord til os alle? Hvor skal vi løbe på ski? Hvilke muligheder er der for dem som ikke løber på ski? Er der særlige aktiviteter på stedet? Er der mulighed for at afvikle en teambuilding workshop? Hvor finder vi den bedste afterski? Hvordan bestiller vi bord til afterski? Hvilke natklubber er bedst? Hvem sørger for at John kommer sikkert hjem? Hvad gør vi, hvis en kommer galt afsted?

Og vigtigst af alt - får vi det hele til en god pris?

I alle grupper, som rejser sammen, er der altid én, som tager ansvaret på sig og får tingene klaret.

Det kan være en stressende opgave. Særligt, hvis noget ændrer sig, så der skal laves om i planerne.

Der er mange ting at holde styr på, når en større grupper tager afsted sammen, og det er afgørende, at du holder planen og løser de udfordringer, du måtte løbe ind i.

Ellers risikerer du hurtigt, at gruppen bliver utilfreds :-(

Jeres Skixer løser udfordringerne…

Skixer´en er jeres personlige kontakt, der sammensætter jeres rejseplan, der skaffer jer de bedste priser og som kun arbejder for jer. Vi tager afsted sammen med jer, og sørger for at ferien forløber uden problemer.

Lad Skixer stå for planlægning og information. Vi tager os af alle de udfordringer, der dukker op, så du og dine kolleger kun skal tænke på at nyde skiferien.


SønderjyskE Fodbold Logo
SønderjyskE Fodbold

Fra første snak med Skixer, var der god kemi omking vores sponsortur. Vi fremlagde vores ønsker, hvor Skixer derefter overtog alt. De kom med nogle forskellige muligheder som vi købte ind på. De var med på turen, og ordnede ALT, lige fra liftkort, skileje, og bookede borde til både frokost, og afterski. Kort og godt, så skulle vi bare læne os tilbage og nyde turen, uden at skulle tænke på det praktiske. STØRSTE anbefaling fra SønderjyskE.

Tobias Dybvad
Tobias Dybvad

Morten er bare en skide behagelig fyr. Jeg tror at Morten har arrangeret 10-12 skirejser for mig efterhånden. Det har været en sand fornøjelse - dejligt og tjekket - og så er han bare en skide behagelig fyr - sådan en der gør at man godt gider at komme med sådan en lille testimonial her. God tur!

Skixer [skik-ser]

En Skixer er en lokal person, der deler alle sine hemmeligheder, forbindelser og viden, så du træffer gode beslutninger hver dag på din skiferie (din 'Ski Fixer')

Hvad Gør Jeres Skixer?

Hvad vi typisk arrangerer for jer

Transport og Hotel

Vi arbejder udelukkende for jer, og vi er ikke bundet til bestemte samarbejdspartnere. Det betyder, at vi anbefaler de transport og hoteller, der på bedste vis imødekommer jeres ønsker og behov. Nogle gange vil det være et traditionelt rejsebureau. Andre gange kan en direkte reservation hos en udbyde være den bedste løsning til prisen. Fortæl os om jeres ønsker, så finder vi løsningerne. Vi finder den rigtige rejse til den rigtige pris.

Restauranter

At finde og arrangere den helt rigtigt restaurantoplevelse, der passer i både smag og prisklasse, kan tage lang tid. Hvad skal I vælge? Og hvem skal i kontakte? Ved hjælp af vores lokale kendskab og forbindelser kan vi råde jer. Vi laver jeres middagsreservationer. Og vi får bekræftet aftalerne dagen før I ankommer og sørger for, at der ikke er misforståelser.

Afterski

Er det så vigtigt, hvor man holder afterski, når man er færdig med dagens skiløb? At finde og få plads på de bedste steder tager tid. Vi anbefaler, hvor I skal tage hen, laver reservationer, og sørger for velkomstdrinks til jeres gruppe. Vi sørger for, at I nyder godt af rabatordninger (hvor det udbydes) og at I får en behørig service.

Team building

Hvis I søger efter virksomhedsrelaterede faciliteter på skituren kan vi hjælpe! Vi kan både finde og reservere et passende sted, der møder jeres behov. Vi står for forplejning og vi leder gerne jeres teambuilding øvelse, så du kan deltage sammen med de andre.

Skiruter

Ved du og din gruppe, hvor man får mulighed for det bedste skiløb? Vejret, mødesteder og spisesteder er godt kende til for at få en go dag på ski. Vi kender de bedste områder, og det sørger vi for, at du også kommer til. Med vores lokalkendskab kan vi guide dig uden om de overfyldte steder og sørge for, at du får mest ud af din dag på ski. Nogle gange tager vi endda med jer på ski.

Off-Piste

Der er flere muligheder end blot at løbe på ski og snowboard. Hver destination tilbyder forskellige aktiviteter, som du og din gruppe kan prøve kræfter med. Det kan f.eks. være helikopter-skiløb, randonnèe, off-piste, natløb, langrend, snow biking, slædekørsel og paragliding. Vi introducerer jer for mulighederne og organiserer det hele.

Udstyr

At leje udstyr kan være bøvlet. Hvor er den nærmeste udlejning? Er der åbent, når vi ankommer? Får vi det bedste udstyr til prisen? Vi sørger for det hele, og sikrer, I får topkvalitet på udstyret.

Tilbud til non-skiers

Rejsende i gruppen, som ikke løber på ski, skal ikke føle sig uden for. Vi præsenterer jer for de aktiviteter og oplevelser, som området byder på. Det kan være besøg i spa-bade, lokal sigthseeing, restauranter i dalen m.m.

Sundhed

Gruppens velvære er afgørende. Der kan være forhold på en skiferie, man nemt kan komme til at glemme. Hvis der er høj sol, sikrer vi, at alle får solcreme med den korrekte faktor. Hvis det er koldt, rådgiver vi om påklædning. Jeres Skixer sørger også for, at alle kommer sikker hjem om aftenen (vi sover først, når I sover).

Spar tid og undgå stress

Alle vores Skixers har årelang erfaring med grupperejser. Vi kender til faldgruberne, og vi har svaret på de udfordringer, man kan løbe ind i. Det betyder, at du nyde skituren sammen med alle andre.

Vi arbejder uafhængigt

Vi modtager ikke betaling fra samarbejdspartnere, som vi anbefaler.

Vi arbejder uafhængigt, og vi tjener ikke penge på at anbefale det ene frem for det andet.

Vores eneste fortjeneste er det gebyr, som I betaler for vores service.

På denne måde kan I være sikre på, at vi varetager jeres interesser. Der er altså ingen interessekonflikter.

Vi har kun mål:

At gøre jeres firmaskirejse så fantastisk, at I rejser med os igen til næste år.

Vores favoritdestinationer til firmarejser

Vi anbefaler disse rejsemål til firmarejser, fordi de alle har veletablerede skiområder, snegaranti, fremragende restauranter i alle prisklasser, samt masser af gode afterski-barer og natklubber.

Østrig Danmark Flag

Ischgl

Saalbach

St. Anton

Sölden

Wagrain

Bad Gastein

Zell am See

Zillertal

Frankrig Danmark Flag

Val Thorens

Val d'Isere

Tignes

Alpe d'Huez

Avoriaz

Serre Chevalier

Italien Danmark Flag

Canazei

Livigno

Cervinia

Sauze d'Oulx

Sestriere

Passo Tonale

Gressoney

Perfect Piste

Sådan arbejder vi med jer

Indledende kontakt

Kontakt os enten på mail hej@skixer.com eller ring til os på +45 22 68 00 02 og lad os høre, hvad I søger.

Før afrejse

Det hele begynder med møde, hvor vi får en klar ide om jeres ønsker, behov, budget og målsætninger. Vi har selv en række spørgsmål til jer, som forhåbentlig vil tegne et billede af, hvad vi kan tilbyde jer. Hvis I ønsker hjælp til valg af rejsemål, transport og logi, vender vi tilbage med mindst tre gode bud at vælge mellem. Fra du booker hos os og frem til afrejse arbejder vi på at fylde så mange af jeres ønsker ind i jeres rejseplan. Vi tilbyder desuden, at holde et møde på jeres arbejdsplads, for at sikre, at alle kender rejseplanen og besvare eventuelle spørgsmål.

På rejsen

Vi møder jer i lufthavnen for at sikre, at du og gruppen får en god begyndelse. Herfra sørger vi for, at jeres rejse forløber uden problemer fra start til slut. Vi dobbelttjekker alle elementer i rejseplanen enten telefonisk eller personligt, når vi ankommer på destinationen. Det gælder reservationer til restauranter, afterski, natklubber, skiudlejning m.m. Hvis der opstår problemer eller ændringer i sidste øjeblik, tager Skixer sig af dem, så du ubekymret kan slappe af sammen med dine kolleger.

Fordele ved Skixer

Skixers speciale er planlægning, logistik og problemløsning, så du kan nyde skituren sammen med dine kolleger.

1

Nyd en firmatur uden stres

Der er vitterligt hundrede ting at holde snor i, når man rejser som gruppe. Jeres Skixer tager ansvar for det hele, så du kun skal tænke på at have det sjovt med kollegerne.

2

Lad os om problemerne

Der er mange ting som kan gå galt på en skitur, for der er mange forhold, du ikke har indflydelse på. Lad jeres Skixer om at klare det, så giver vi besked, når problemet er løst.

3

Ro i sindet

Jeres Skixer er særdeles aktiv og har erfaring fra arbejdet med tusindvis af grupper. Læn jer trygt tilbage, så giver Skixer’en besked til alle. Vi besvarer spørgsmålene, før I når at stille dem.

Ledende Skixer

Morten Skaarup

Når du og jeg arbejder sammen, så husk på, at jeg kun arbejder for dig...

Du drager fordel af mine 18 års erfaring, og det netværk som jeg har opbygget i branchen er sikkerheden for at din firma skirejse bliver en succes.

Jeg forhandler selv jeres aftaler, så omkostningerne holdes nede. Jeg laver en oplevelse, som din medarbejdere vil huske for evigt.

Jeg (eller en kollega) tager selv med på jeres tur. Vi sørger for, at alt går efter planen. Vi tager ansvaret for de udfordringer som opstår, og vi løser problemerne, så du slipper.

Mit mål er at gøre din tur så fantastisk, at du vender tilbage for at få flere oplevelser.

FIND DE BEDSTE FIRMAREJSER

Kontakt

Du kan altid kontakte os og få en uforpligtende snak om en firmaskirejse

Send os en besked

De mest hyppige spørgsmål

Er der noget en Skixer ikke kan klare?

Jeres Skixer vil aldrig sætte dig eller din gruppe i farlige situationer. Derfor vil jeres Skixer også kun komme med forslag, som de selv står helt og fuldt på mål for. Derfor tager jeres Skixer heller ikke imod betaling eller returkommission, fra udbydere af aktiviteter eller produkter, jeg jeres gruppe benytter.

Hvordan virker tilfredshedsgarantien?

Vi tilbyder en særlig tilfredshedsgaranti. Hvis I ikke føler, at vi har levet op til jeres forventninger, refunderer vi det konsulenthonorar, som udgør en del af betalingen.

Hvor anbefaler I os at rejse hen?

Vi går efter, at matche det rejsemål, som opfylder flest af jeres ønsker til den bedste pris. Ved vores første møde noterer vi i detaljer, hvad I er på jagt efter. Når vi har styret os ind på jeres ønsker, behov, datoer og økonomi vil vi præsentere jer for en række muligheder.

Hvad sker der, hvis en i gruppen bliver skadet?

Desværre kan uheldet være ude, når man er afsted på ski. Skulle det ske, at en fra gruppen bliver ramt af uheld, vil jeres Skixer øjeblikkelig tage hånd om situationen. Jeres Skixer vil sørge for den nødvendige lægehjælp, og bistå med hjælp og støtte til skadesramte.

Hvad betyder det, at vi er uafhængige?

At være uafhængig betyder, at vi ikke tjener penge på de anbefalinger, vi giver jer. Vi tager ikke imod betaling fra de udbydere - eks. flyselskaber eller hoteller - som vi samarbejder med. Vores eneste fortjeneste er den takst, som I betaler os. På den måde styrer vi uden om interessekonflikter.